Digt: Manden med målet
Indledning:
Jeg har tidligere sat fokus på hvordan man fremadrettet kan arbejder med livet, og at der er en måde at give sit liv en lidt anden dynamik, og "albuerum" så at sige. Med albuerum mener jeg at der er plads til fornyelse, og accept af omstændighederne som man kan befinde sig i. Hvis nu at man ser på livet som et spørgsmål som kan ændres i forhold til livet, så kan man pludselig tilpasse sig i alle situationer. Det er meget vigtigt at forholde sig dynamisk til livet, eftersom at de forskellige ting rundt omkring os, ændrer sig i en kontinuerlig og aldrig afsluttende process. Vigtigheden af det spørgsmål man stiller sig i forhold til livet, baseret på u-vilkårlige standpunkter, er den man selv sætter i det. Der er ingen rigtig eller forkert i dit liv, andet end hvad du selv synes. Jeg har prøvet i dette digt at vise at jeg ikke tror det er resultatet, men mere det spørgsmål man får stillet, og det menneske der stiller det. Jeg har taget det udfra en 1. person, og prøvet at vise jer hvilket menneske jeg prøver at være. God fornøjelse!
Manden med målet:
Hændernes bevægelser styret af tankernes uimodståelige flor,
tankernes sagte vandring og hændernes praktiske gøren.
Nej, eller jo?
Selvom mine tanker lader mig blive løftet op til endnu usete højder,
nægter jeg at lade mit egentlige mål kue,
fordi mine tankers længsel nyt land kan skue.
Istedet for at skue og drømmende prøve at nå hidtil uset land,
vil jeg istedet lade mig ændre hvad jeg egentlig kan.
Ak og ve,
jeg vil nå alt det min helhjertede vilje- vælge kan,
for jeg vil nemlig være en mand i sand forstand.
Jeg vil ikke se målet som det egentlige resultat,
men i stedet manden der formår at lave det til en realitet.
For jeg har både lært og holder ved,
at hver mand er sin egen lykkes smed,
så i-stedet vil jeg være en mand der ved,
at min tunge tårer og mit bitre sved,
dog ikke er forgæves sat,
i den fremmede og kul- sorte nat.
Til hvem end der lyster at læse det,
God vind og de bedste solstråle- hilsner!
Stefan Hansen
