Digt: "Hvordan ser man ud, uden et spejl?"

Digt; "Hvordan ser man ud, uden et spejl?"

Indledning;

Nogle gange føler jeg mig som menneske meget alene, og virkelig ude af stand til at vide hvad jeg vil. Jeg føler mig virkelig rastløs og ude af stand til at træffe en beslutning der har mulighed for at føre mig videre, fordi at alt bare virker for sort og trist. Et par af de vigtigste lektioner som jeg har lært både af og i livet, efter min mening, er på det første; Tage tingene helhjertet og med oprejst pande, og på det andet; For at nå en sand og inderlig erkendelse, bliver man som menneske nød til at komme ud med sine intentioner og ytre sig om hvor man egentlig gerne vil på vej hen. Kort sagt, at have et "spejl". Der er for mange i verden der er alene og ude af stand til at finde nogen der vil lytte og give respons på positive ligeså vel som negative ting, overfor hinanden, og derfor ender man som oftest efter min erfaring, et meget trist og ensomt sted. Man kan i sidste ende altid tænke hvor god man er, hvor sej man er, hvor dum man er eller hvor træls man er etc. Men hvad betyder det, hvis ikke man havde noget at sætte det op imod? En eller anden form for respons fra omverdenen er meget vigtig, for ikke at begrave sig i sine egne tanker. Hvis man står i midten af en cirkel, er det sgu da klart man ikke kan få overblik. Men hvis man (som menneske, individ, person) dog bare havde nogen udenfor denne før nævnte cirkel, til at se der hvor man ikke selv kunne, ville man da have mulighed for at danne overblik uden at have "øjne i nakken", så at sige. Man kan tage perspektivet i forhold til mange situationer i livet, men det vil jeg selv lade dine(læserens) tanker om at fortolke.

Hvordan ser man ud, uden et spejl?

Hvad er verden egentlig når man føler sig alene og fastsat i sine egne tankers tomrum,

og ude af stand til at vide hvad man inderst inde vil,

i det der føles som en tidstom trummerum,

Livet vil tilsyneladende ikke én at man finder et fuldstændig roligt sted,

fordi- hvad er livet uden kontrasten mellem "krig og fred?"

Man kan prøve at vride og dreje sig alt det man vil, 

men i sidste ende er der ikke noget mere u-logisk,

 end at blive frisat fra sig selv,

I-stedet for at føre sig væk,

må man forstå,

 at med livet kan der ikke drives gæk.

Sæt dig i-stedet ved siden af mig og tænk,

fordi at uden en modpart, 

hvilken nytte har da' spejlet?

Monstro man skulle vente til livet sender én et vink?

Det kan jo kun diskuteres om det er bedre end at have fejlet,

Livet der kan ses bagfra som den smukkeste kvinde,

smuk og så lystigt i sinde,

Men med et slag vender denne kvinde til livet sig om,

og pludseligt føler man sig nødsaget til at række efter sin rom,

Men lad dog være med at dulme smerten, 

fordi at livet skal tages helt og ikke halvt, 

så lad være med at gå blindt efter færden, 

og på såret kaste salt.

Til hvem end der lyster at læse det,

Alle har brug for et spejl fra tid til anden,
Så sæt pris på dem der omgiver dig,
God vind og de kærligste hilsner,

Stefan B. Hansen