Digt: Oprigtigt ønske, eller logiske lænker?

Digt: Oprigtigt ønske, eller logiske lænker?

Her er der to sider af det samme digt, som jeg har prøvet at lave forståeligt. Jeg tror alle mennesker kan relatere til at føle at kroppen/hjernen vil det logiske, imens hjertet vil følge sin egen vej selvom den kan blive såret. For spørgsmålet er klart: "At gøre, eller ikke at gøre?" At holde sig tilbage med hjernens logiske forklaringer og rammer, eller at lade hjertet føre vejen og måske blive såret på baggrund af et inderligt ønske.I version 2, ender det med at kroppen ikke længere ved hvad den ønsker, og derfor bliver fortabt på baggrund af at alle dens lidenskaber, ikke bliver tilkendegjort/kæmpet for.

Version 1, oprigtigt ønske:

Længsel, Længsel, Længsel

Længsel sat i hjernens fængsel,

Fortabt i hjertets kaotiske trængsel,

Hjertets uudholdelig elegi,

Med kroppens helhjertede længsel deri.

Version 2, logiske lænker:

At vælge udfra hjertets præmisser,

Udfra hjernens faste rammer,

Imens hjertet en chance misser,

Dernæst ikke kroppen følge kan,

for hjertet er i en forringet stand.

Dette er min gode ven Kristian Ebbs bedste digt.
Jeg håber at I nyder det.
(Jeg udgiver det på vegne af ham)
Til hvem end der gider at læse det,

God vind og de kærligste hilsner,

Kristian Ebbs og Stefan Hansen