Digt; "Hvad er "det", der er?

Indledning;

Det er detaljerne der gør det. De små skridt der gør at man gå "hele vejen". De små skridt er en metafor for de små situationer og "hele vejen" er en metafor for livet, eller det kapitel man har igangsat i sit liv. Man bruger mange gange tiden til at filosofere over hvad meningen med livet egentlig er, eller gør jeg ihvertfald, formodentlig som så mange andre. Hvis man er så heldig at være lidt mere nede på jorden og undlade at være filosofiske, som jeg har svært ved, da kan man situationen som man har placeret sig i til fulde. Hvad end det er for en situation, det eneste krav er at man skal have placeret sig i den af sit eget ønske. Et eksempel for mig, kan være da jeg var til Roskilde festival. Jeg har fra tiden til anden et besvær med at være social, så at stå til en koncert sammen med flere tusinde andre mennesker, var lidt grænseoverskridende. Men jeg havde en øl i hånden, solen mod min bare hud og adgang til god musik. Jeg trak vejret dybt og det var der hvor jeg forstod, lige i den situation, hvorfor jeg egentlig var kommet. God fornøjelse kære venner, jeg har gjort mig umage med digtet.

Hvad er "det", der er?

"Det" rummer næsten alle de dejligste ting,
vinden der både rammer og strejfer kroppen, 

som stilhed i sit sind, som et eftertragtet ly for natten?

"Det" er forskelligt fra person til person, fordi at man er trods alt; "En ud af en million", 

en million fra eller til det trækker man fra og lægger til som man vil

"Det" ville være både umådelig svært og syndt at definere, 

både sjælen og sindet der uhæmmet triumfere, 

noget der om kroppen kærer og indstiller kroppen på fremtiden, at kunne kapere

Det er, måske charmen bag følelsen af "Det", 

men uheldigvis er det noget man ikke så nemt, selv kan se, 

men med et simpelt tungt åndedrag kan man faktisk få det til at ske

Mange gange har jeg ikke engang kunnet ænse hvordan man gør det,

 jeg har dog også bebrejdet mig selv for ikke "Det" at kunne fatte, 

men det er fandeme heller ikke nemt altid at være årvågen, 

fordi at det er sjovt nok nemmere at kigge op når man lander på røven

En stilhed som man i sit sind tilegner sig, 

et øjebliks ro som det kunne ske at hjælpe sindet med at vise vej, 

som i vej for dig der har forvildet sig og holder hænderne på hovedet og tænker; 

"Hva' i- al -verden laver jeg?"

Man kan fra tid til anden, bede til gud og råbe af fanden, 

man kan lave alle former for nyttesløs kald'en, men i sidste ende er det dig der er manden

 men vær blot rolig og tag dig sammen, 

tag blot- lidt mod til dig selv og luk af for larmen 

Det er- sådan man når "Det" på, 

ved at vide at der ikke er noget man skal nå, 

bare lade tankerne gå i stå, 

samt vide at alt, sgu nok, ska' gå.

Til hvem end der lyster at læse "det"!

Nogle gange forstår man ikke hvad man har, før det er væk...

God vind og de bedste hilsner,

Your's truly,
Stefan Hansen